VESTERBROS HISTORIE
I STORE TRÆK
Renæssancetid: Møller, slagterier, kroer og de første huse
København er omtalt og fandtes allerede fra tidlig middelalder. Vesterbro opstod først reelt i den tidlige renæssancetid, hvor der blev bygget på området.
Den første mølle på Vesterbro kendes tilbage fra 1510. I 1567 tillod Frederik II at der blev opført byggeri til beboelse udenfor Københavns volde. Byen var på denne tid en fæstningsby omgivet af forsvarsværker i form af voldgrave og volde.
I 1587 blev der opført 14 grundmurede slagtehuse på Vesterbro, da slagtning indenfor voldene var blevet forbudt i 1577. Det første grundmurede hus kom til i 1615. Der lå også kroer og byens galge i området i 1600-tallet.
Christian IV anlagde Vesterbrogade, der dengang hed Roskildevej.
Vue over Vesterbro og Vesterbrogade ind mod København 1756. Fra vaeggen.copenhagen.dk
Oplysningstiden: Beværtning og forlystelsesliv
I løbet af 1700-tallet fik Vesterbrogade det islæt, som er blevet bevaret op til i dag, beværtnings- og forlystelsesliv. Der var kvægtorv i Trommesalen og det blev centrum for handel og druk. Slagterne flyttede ud på Vesterbro og der skete en opblomstring af erhvervene: Brændevinsmagere, garvere, lysestøbere, skomagere og beværtere var kommet til.
Det Kgl. Københavnske Skydeselskab opførte deres hovedbygning i klassicistisk stil i 1778, der i 1954-55 blev indrettet til Københavns Bymuseum på Vesterbrogade 59.
Det Kgl. Københavnske Skydeselskabs hovedbygnings facade mod Vesterbrogade afbildet 1868.
Fra vaeggen.copenhagen.dk
1800-tallet: Hovedbanegårde, industri og arbejderkvarterer
I 1847 blev den første jernbane ført over Vesterbro og til en hovedbanegård der lå omtrent, hvor den nuværende ligger.
I 1852 blev demarkationslinjen flyttet tilbage til søerne og tværs over Vesterbro. Demarkationslinjen var den militære forsvarslinje, der havde forhindret byggeri af militære hensyn, men nu var der åbnet op og herved blev der givet signal til en vældig bølge af byggeri, der totalt ændrede kvarterets gamle struktur.
Porten ind til byen, Vesterport, blev revet ned i 1857. De gamle volde blev sløjfet og der blev bygget flittigt og nye kvarterer kom til med industri, men primært beboelsesejendomme: Absalonsgade 1856, Oehlenschlægersgade 1857, Saxogade 1866, osv. Vestre Gasværk blev anlagt i 1857. Befolkningstallet steg fra 7290 indbyggere i 1860 til 24.790 i 1880 og fortsatte i højt tempo. Der blev bygget kirker, Skt. Matthæus som den første i 1880, og siden skoler.
Kvægtorvet blev flyttet ned ved siden af gasværket i 1878-79. Den 2. banegård blev anlagt i 1864 ved Axeltorv.
Voldgravene blev fyldt op fra det nedrevne Vesterport til Frihedsstøtten og Vesterbrogade blev udbygget med Industriens Hus, 3. banegård og fra 1872 Cirkusbygningen og 1882 forlystelsesetablissementet National (Scala). Vesterbro blev udvidet langs kysten med sten og grus, da der skulle laves banestrækning til tog.
Kvægtorvet Trommesalen ca. 1868. I Baggrunden ses 2. banegård. Fra vaeggen.copenhagen.dk
1900-tallet: Krig og byfornyelse
3. Banegård blev indviet i 1911, den står stadig som den nuværende Hovedbanegården. I 1930’erne bygges kontorkomplekset Vesterport og hotel Astoria. I 1933-34 blev det gamle slagterikvarter udvidet med Den Hvide Kødby, da gasværket sprang i luften.
Vesterbro bestod af arbejderkvarterer og under 2. Verdenskrig mødte den tyske besættelsesmagt stor modstand, der kulminerede i Folkestrejken i sommeren 1944, hvor mange beboere blev dræbt.
Da pornoen blev frigivet i 1969 skød der mange pornoforhandlere op med film, magasiner og liveshows især i Istedgade.
I 1956-85 godkendte Københavns Kommune omfattende saneringsplaner af Vesterbro. Som følge af erfaringer fra forløbet med saneringer på Nørrebro, blev City-Vest Planen skrottet i 1988 og beboelsesejendommene blev bevaret og byfornyet i stedet for nedrivning. Bygningskulturen fra 1850-1900 slår, trods de mange forandringer, igennem med et næsten bevaret gadenet.
Radioforhandleren Stjerne Radio på Istedgade der tog del i modstanden mod den tyske besættelsesmagt
under 2. Verdenskrig. Fra 4maj.dk
Ind i det 21. århundrede: Mangfoldighed, miljø og fremtidsplaner
Den første del af Istedgade ved Hovedbanegården og området omkring Halmtorvet er et spraglet kvarter med et gadeliv der rummer ludere, lommetyve og stofbrugere side om side med børnefamilier og studerende. Der er åbnet stofindtagelsesrum på Halmtorvet i 2012 og Istedgade er udvidet med bredere fortove.
Vesterbro rummer 7 kirker, 6 skoler og 1 bibliotek til ca. 44.000 indbyggere (2021).
Vesterbro er stadig et forlystelseskvarter, hvor Den Hvide Kødby er blevet hele Københavns hippe trækplaster i nattelivet og Vega koncerthus sætter koncerter op med store navne.
Der anlægges metro og udvides med et nyt kvarter på Carlsberg-bryggeriets gamle arealer.